Aarhus Promenadeorkester spiller musik, som de fleste kender og husker fra tidligere tider. Desuden spiller Aarhus Promenadeorkester moderne melodier, som man kender fra musicals, radio og fjernsyn.
Orkesteret består af omkring 35 erfarne og meget dygtige amatørmusikere, som kan lide at spille sammen. Det kan mærkes på stemningen i orkestret, der består af strygere, blæsere, klaver og slagtøj. I orkesteret er desuden en sangerinde, Sophia Frovin, der har en meget stor og flot stemme.
Orkestret har spillet mange koncerter forskellige steder f. eks. Dokk1, Aarhus Rådhus, Musikhuset, Aarhus, Fritidscentret, Randers og i forskellige lokalcentre. Det kan være til nytårskoncerter, matineer eller middagskoncerter.
Foredraget fra 40 års jubilæet er skrevet af Britta Dyhr Thise